• Direction, camera & editing :
  • Linus Mørk
  • Production & Idea :
  • Linus Mørk & Anders Graver
  • Camera :
  • Anders Graver
  • Editing, manuscript & consulting:
  • Consodyne Buzabo
  • 35 min. . - Sold to DR2 - (2003-2007)
  • © 2005 Linus Mørk & Anders Graver

Filmen tager os langt omkring: Vi møder troldmanden ”Black Jesus”, som laver magiske amuletter til forretningsfolk; en ånde-besat olding, som suger lungerne ud af en ged; åndemanere og deres kunder på en levende markedsplads midt i hovedstaden og ikke mindst den tidligere heks ”Bornface”, som tager os på kirkegården og fortæller, hvordan han har deltaget i heksesabbatter og kannibalisme. Filmens mange forskellige stemmer beskriver den svimlende understrøm af betydning, som folketroen og den traditionelle religiøse praksis udgør. Hvad magien egentlig er, bliver der givet mange forskelligartede bud på, men ingen af dem er definitive. Magi udgør nemlig en del af den menneskelige virkelighed, som ikke kan beskrives objektivt. En form for virkelighed som i vestlige øjne opleves som ikke-eksisterende, fordi vestlige øjne ikke ser den.

Ofte undgås ”det overnaturlige Afrika” med en rødmen, fordi vi synes, at det fremstiller afrikanerne som tilbagestående. Hvor heksene flyver træder ud over denne egocentriske forlegenhed ved at vise, hvordan denne virkelighed opleves af dem, som ser den; hvor naturligt det magiske aspekt af tilværelsen er i Zambia, og hvor omfattende en rolle det spiller i rekonstitueringen af såvel folks kulturelle virkelighed som deres fysiske helbred.

allrights